Foto, immagini a 360°, vettoriali e video stock
Filtri
Bookauthordansknat Immagini Stock
(12,751)Pagina 1 di 128
RMPFHD3N–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 38. Fig. 34. Sericus brunneus $. x 6. 7. Séricus Esch. (Sericosomus Serv.) Epistoma og overlaebe bøjet noget om på hovedets nedadvendte lato. Følehornene savtakkede fra 4. led. Pronotums siderandkanter skarpe, naeppe nedad- bøjede fremefter, synlige fra forno. Prosternalsommene dobbelte, fortil med en kort, meget svag følehornsfure. Baghofternes lårdaekker omtrent parallelsidede (fig. 23, p. 19). 1. bagfodsled naeppe laengere estremità 2. 1. S. brunneus L. (fig. 34). Noget varierende farve i. Ordina, undersiden ofte delvis lysere, vinge
RMRD43FG–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 91 Forskinnebeiienes yderside ikke kraftigt tandet i su den dimezzare laengde eller med 2 eller 3 af mindre taender adskilte laengere taender (fig. 38, b-d. f og g) 7. YtrisNs en^fhrapas JeMlis Fig. 38. Højre forskinneben hos forskellige Meligethes-arter, Forskinnebenenes yderside med 2 eller 3 af mindre taender adskilte, laengere og kraftigere taender (fig. 38, f og g). Pronotum ikke bredest ved roden, siderne rundede også bagtil, omend meget svagt. Vingedaekkerne fint chagrinerede eller tvaerrid- sede. Laengde 1,4-2,4 mm 9. gruppe
RMPFHRNX–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... . Maiale. 1. Til venstre Larve af en Donacia, impostare fra Siden. Til højre Hoved af stessa, impostare ovenfra. (Efter Bøving). maerkes en Raekke paa 6 paa Forfandens Midte og 1 i hvert Forhjørne. Af Øjne findes 5 Oceller paa lato hver, der cane kun kan skelnes ved Pigmentet, der skinner gennem Huden. Kitinen derover viser ingen Linsefortykkelse. Er Følehornene korte og beskrives som 4-leddede, hvoraf cane kun de 2 led (2. og 3.) er nogenlunde vel kitiniserede. Paa Spidsen af Led naestøverste faester sig 4 Sansetappe, hvoraf de 3 er meget smaa
RMRD1XGT–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 65 Maade, da Hjertet er yderst simpelt, og Blodvaesken vae- sentlig passerer gennem Hulrum ho Vaevet. Nervesystemet er staerkt koncenterret som Følge af Legemets sammen- trykte forma; uomini det ligger paa Bugsiden saedvan som- ligt hos Leddyrene og bestaar af 2 Raekker Ganglier, per- pag.-.. A- OV 4- ch'a- CC. Maiale. 19. 1: Lepas anatifera ho Gennemsnit. 2: Lepas fascicularis impostare fra højre lato, idet den højre lati Skaller er fjernet, (a: Hefteantenne, antennula; c: carina; ck: Cementkirtel; e: Ende- tarm; f: Kroppens Sidefilamenter; fk
RMPFHFC0–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 178 fødder mangler undertiden; 6. Par begge har Grene toleddede. Hannen ikke meget forskellig fra Hunnen. Ho Farvandene ved Danmark er fundet di Arter.. Fig. 56. 1-10: Pseudotanais forcipatus (1: ?; 2: 1.-2. Følehorn; 3: Kindbakkfer; 4-6: 1-3. Kropben; 7: Sidste Halefod; 8-9: <?; 10: Haleende af <?). - 11-15: P. macrocheles (11: ?; 12-14: 1., 3. og 7. Kropben; 15: Sidste Halefod). - 16-20: Anarthrura simplex (16: ?; 17: 1. Følehorn; 18: 1. Kropben; 19: Sidste Halefod; 20: <?). (8-10 efter H. J. Hansen, resten efter
RMRD3MRY–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 191 kun lidet hvaelvede formare og de bagtil staerkt tilspidsede vinge- daekker, striber hvis ikke er dybere ved spidsen. Oversiden metalfarvet, følehorn og ben sorte, 1.-3. og roden af 4. føle- hornsled rødgule. Pronotum meget bredere fine langt, Roden. Fig. 73. Amara eurynota cJ. x 5. på hver side med en dyb indre og en udvisket ydre grube, ho reglen upunkteret. Striber Yingedaekkernes kun yderst fint og utydeligt punkterede, mellemrummene svagt hvaelvede, 3., 5. og 7. lidt staerkere. Laengde 9,5-11,5 mm. Almindelig (J, 0). På forsk
RMPFH066–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 352. Fig. 316. Atemeles emarginatus. x 12. pronotum fremefter naeppe tilsmalnet, med kortere, mindre staerkt udadtrukne baghjørner og punktur svagere og på hver lato i laengdeindtrykket med en rund grube, der kun sjaeldnere findes hos den foregående; forøvrigt varierer pronotums formare og skulptur noget hos begge arter. Mellem- og bagskinne-. Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni potrebbero non perfetta
RMRD44FB–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 22 og med en allevati, mørk Laengdestribe og alla korte, sotto- tiden utydelige Sidestriber. Brystets Sider mørkebrune, graaduggede. Bagkroppen mørkebrun, Hypopygiet lisare- scotto. Benene lange og tynde, lysebrune; Laarene med anello mørk om Spidsen, Skinneben med anello mørk baade om base og om Spidsen. Vingerne (Fig. 19) graabrunlige, Tvaerribberne skyggede og med en Maengde Smaapletter spredt over hele Vingefladen. Vingelaengde 8-9 mm.. Fig. 19. Vinge af Rhipidia maculata. Fra Jylland kendes Arten fra en Del Lokaliteter: Silkeborg, Fu
RMPFHCFG–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 198 siden er de trekantede. Et, a eller tre par oceller, der er ofte utydelige. Følehornene er meget små, uomini tydelig treleddede. Er Hypostomet højst fire gange så bredt som langt i midten, oftest smallere; sømmene er jaevnt buede. Er Strubepladen utydelig. Klatrevorterne har tydelige tuberkler, der er ord-. Fig. 22. Leptura riibra. Set Hoved fra oversiden, (van Emden). nede io tvaerraekker. Benene er ret veludviklede og slanke temmelig; skinnebenet højst er så langt som låret; fodleddet er slankt, undersiden højst svagt konk
RMRD4345–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 56 Estrup skov (i svamp på egestub), Horsens (i kompost og i udskrab fra et dueslag), Dyrehaven (MI) savsmuld og nato- holm (i hestestald ved Rahbaekkevaerket). Arten forekommer vistnok isaer ho dueslag og hønsehuse og søger undertiden også til blomster. Maj, aug.-sett.. melis floralis puberula Fig. 39. Hannens parringsorgan hos Phyllodrepa melis (a), floralis (b) og puberula (c). 3. Ph. melis Victor Hansen. Meget naerstående til de al foregående, uomini adskilt fra dem ved de i oversigten naevnte kendemaerker samt ved, a bagkroppen
RMPFH1MH–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 108 blaat, viola eller grønt til kobber- eller messingfarvet, Følehornene sorte, med metallisk Rodled. Pronotum oltre dobbelt asa bredt som langt, bredest ved eller lidt specifiche diun Roden, fremefter tydeligt tilsmalnet. Siderne temmelig svagt rundede, Punkturen ret taet og fin. Sidepartiet svagt satellite AFSAT ved grovere Punkter, der kun bagtil staar i et gan- ske svagt fordybet Indtryk. Vingedaek- kerne taet og ret kraftigt, uregelmaes- punkterede sigt, med enkelte iblan- dede meget Punkter fine. Laengde 4,5-6 mm. Almindelig Perikon paa (Hy
RMRD3N1R–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 114 Oversigt over arterne. 1. Vingedaekkerne behårede. Pronotums baghjørner skarpt retvinklede (fig. 38, c) 2. Nøgne Vingedaekkerne 3. 2. Hele oversiden behåret. Striber Vingedaekkernes kun meget svagt og utydeligt punkterede 1. micro s. Kun vingedaekkerne behårede, deres striber tyde- ligt punkterede 2. discus.. a. secalis h. Quadristriatus c. Jiscus. Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni possono
RMPFHP8W–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 105 laengere, det har rundede Sider og naesten retliniet Dagrand. Er Pandelisterne korte, flade, noget divergerende bagud; Pande- furen er en ganske svag Ridse, der ikke naar Hovedets Dagrand; Pandefeltet er grubeformet og uskarpt begraenset. Mundskjoldet har lige afskaaret Forrand og er noget indtrykt specifiche diun Midten. De ret store Øjne sidder omtrent lige midt paa Hovedets Sider; Ar- bejderen mangler Oceller. Er Kindbakkerne brede rogna med. Fig. 66. Fig. 65. Dolichoderus quadripunctatus. Fig. 64. Hoved Arbejder af (A) og Han (
RMRD427M–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... .Cor mn. rhb Fig. 34. Snit gennem a typer af stemmata, un frate sommerfuglelarve, B fra vandkalvelarve. Cor linse; cgl epidermcelle; eb krystallegeme; icls irisceller; rhb rhabdomen; pscl, cscl og dscl retinulaceller; nv nervetråd. (Lei fra imm). (Der suo oftest kaldes stemmata og i populaer betyd- ning: Punktøjne) formindsket, uomini det enkelte om- matidium forholdsvis er normalt med bevaret krystal- kegle. Hos andre sker der en reduktion ommatidier af- nes individuelle udviklingsgrad, blandt andet ved bortfald krystalkegl af
RMPFHEW8–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden ... ikke eller ikke fuldstaendigt daekkede af epi mererne, synlige når forhofterne løftes (fig. 1). Forhofterne langt tapformede, staerkt fremstå- ende, så lange som forlårene (fig. 1). Baghofterne. Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni potrebbero non perfettamente assomigliano al lavoro originale. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMRD3PXP–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 134 (^: Per- og Mellemfødderne noget udvidede. Vinge- daekkernes Sider i Midten naeppe (hos svagt $) rundede. Paa fugtig Bund, udbredt og temmelig almindelig, Paa Arter af Ranunkel (Ranunculus flammula og acer). Er Larver fundne d. 7©; de forpuppede sig d. ^Ve; Imago fremkom d. Vt. 2. H. marginélla L. Den slankeste af Arterne, mørkt metalgrøn eller -blaa, Pronotum og Vingedaekkerne med rødgule Siderande, der paa Pronotum udvider sig per- og bagtil. Pronotum noget smallere fine Vingedaekkernes bredeste Sted, ofte lidt til- smaln
RMPFHR02–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... Fig. 30. Højre Baglaar, impostare fra neden, af Agabus chalconotus. laarenes lato inferiore indenfor Inderspidsen med en Gruppe Haar som (Fig. 30) .. 4. Uybius. Pronotums Bagrand indenfor Baghjørnerne tyde- ligt indbugtet. Baghjørnerne mera spidse. Parte inferiore Baglaarenes indenfor Inderspidsen uden Haar 6.. Fig. 31. Venstre Vingedaekkes Sidedaekke af Agabus chalconotus (1) og Platambus maculatus (2). X: 2. Bugled. 6. Vingedaekkernes Grundfarve ordina. Pronotums Bagrand paa lato hver staerkt indbugtet. 5. N å r t u s. Ho Vingedaekkerne hvert Fa
RMRD43K1–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 168 Oversigt over Arterne (Hunner). 1. Stammen i 6. Par Halefødder mittente paa den lato mediane med en Tand, som staar vinkelret paa stam- mens Laengderetning . 3. L. dentifera. En saadan Tand findes ikke 2. 2. 6. Par Halefødder tilsyneladende har ingen Yder- gren, idet denne er med sammensmelledet stam- uomini og rager ud som et tydeligt, laengere eller kortere Fremspring 3. 6. Par Halefødder har Ydergren normale 4. 3. Det omtalte Fremspring ganske kort. ... 2. L. filiformis. Det omtalte Fremspring naar til midt paa Inder- grenen 1
RMPFHPRW–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 206 hvert Bid indpodes der gennem Kindbakkekanalerne en Vaedske, der paa een pista er en lammende og draebende dono og en Fordøjelsesvaedske, som ved den stadige Biden aeltes godt ind mi Sneglelegemet, der efterhaanden om- dannes til en brunlig Suppe, som Larven dernaest labber i sig gennem Mundspalten (og ikke - eller i hvert Fald kun underordnet - igennem Kindbakkekanalerne). Sotto Fraadseriet stikker Larven Hovedet helt ned mi Naerings- vaedsken, uomini uomo vil kunne alligevel se, hvorledes Munddelene stadigt arbejder. Da Sneglen -
RMRD3PDG–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... . 1. Fam. Scolopendrellidae Bagnall. Hovedet bagtil er i Midten kun daarligt satellite AFSAT fra Kroppen. 15 Rygskjolde; mellem hver a af disse en tynd Intersegmentalhud. Efter det 4., 6., 8., 10. og 12. Led findes et benløst Mellemled. 1. Benpar kun meget sjaeldent mero fine halvt asa som langt 2. Par, saedvanligt langt kortere. Stilo svage eller utydelige. Ryg- Fig. 3. Symphy- , . , , T-. , , T tt t leiia vuigaris skjoldenes Bagrand, cane med und- Hansen. tagelse af det bageste, trukket ud i ^^/"".^^•o^^^^^'l'*- et Par tr
RMPFHFT1–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 115 til saetning alle de andre Slaegter, kun yderst svagt indbuet. Slanke Følehornene. Pronotum ikke dobbelt asa bredt som Hovedet, bagud tilsmalnet lidt. Siderne fuldstaendigt randede. Vinge- daekkerne med meget ammenda, uomini tydelige Punkt- striber. Naestsidste Fodled simpelt. 1. et. flåvus Scop. (Sulphiireus L.). (Fig. 57). Meget aflang, noget hvaelvet. Svovlgul, Følehorn og ofte Fødder mørke, undertiden ogsaa Hoved og Pronotum eller endog Vingedaekkerne helt eller del- vis mørke. Pronotum fint og meget taet punkteret. Vinge- daekke
RMRD4T6A–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... . Lem Fig. 40. Fig. 41. Fig. 40. Dentalium occidentale. Orig. Figura 41. Dentalium vulgare. Orig. 5*. Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni potrebbero non perfettamente assomigliano al lavoro originale. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMPFHJMX–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 206 ASA som langt 7., smalt, kort tilspidset. Cerci omtrent dobbelt asa lange som 8. Led, Sekundaerbørster med. Laengde 20 mm. Traeffes Vinterhalvaaret io ho større Damme klart med Vand, hvor den helt leva ude i den yderste Del af Pota- mogeton-Regionen. 5. L fuliginosus Tess. (Fig. 48). Hovedet catalizzatore scotto med en uparret, spadeformet, mørk Tegning midt paa og en mørk Skraastribe paa hver lato af Epicraniet. Krop- penna brun med utydelige, lisare Smaapletter paa Rygskjol- dene og sortebrun Forrand Bagkropsleddene paa. - Ho- vedets
RMRD4RMD–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... . Fig. 58. Chelifer cancroides (L.). A: <?. B: Chelicerens frie dito hos ?. base af den frie dito; desuden findes der midt på hånden 1 kølleformet, ho spidsen tandet, kort børste (fig. 54 B). Galea hos (5 med 3 flige og hos $ med 5 flige ho spidsen (fig. 54 B og 58 B). Pedipalperne (fig. 57 Un og 58 A). Hånd og slanke fingre og lige lange, småknudret med skaelstruktur isaer på stilken. Skaereranden på fingrene med små taender skråt med. Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione immagini che possono avere bee
RMPFHRJ8–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 131 2. Bathyporeia pelågica (Sp. Bate) (B. tenuipes Mei- nert) (Fig.25,8). Kendes lasciare fra de andre nordiske Arter ved a hanno stessa Børste- og Tornebesaetning paa 1. Haleled som. Fig. 25. Bathyporeia. 1-7: B. guilliamsoniana (Hoved af o, per første Par Ben, 5. Par Ben, 7. Par Ben, in sidste Bagkropsled, 3. Halefod og Haleplade). - 8: B. pelågica (3. Bagkropsled og 1. Haleled). - 9-10: B. Robertsoni (3. Bagkropsled og 1. Hale- led, 5. Par Ben). - 11 - 12: B. pilosa (7- og 5. Par Ben). foreg. Arte, uomini Baghjørnet af 3. Bagkrops
RMRD3P2P–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 129 et Punkt eller paa en større Straekning; Frontalsømmen derfor enten V-formet eller 2 adskilte Sømme. Paa hver lato af Hovedet Oceller 6. Følehornene med eller uden Vedhaengsled paa 2. Led. Kindbakken uden Prostheca og Knusetand, uomini paa den sidstes Plads kan Kindbakkens Inderrand vaere noget trukket frem i en lobo sammentrykt; Distaldelen mittente med en enkelt haard Spids og paa Inderranden findes 1-3 Sidetaender; ofte er de al Kindbakker usymmetriske. Kaeber og Underlaebe faestet langt fortil paa Kraniets inferiore. Kaeberne er
RMPFHFN8–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 150. 1. T. molitor L. (Alm. Melskrubbe). (Fig. 79). Ordina eller sortbrun, Oversiden uden tydelig Mikrochagrinering, Føle- horn og Ben ofte noget lysere. Pro- notum bredere meget fine langt, bagud tydeligt tilsmalnet, Siderne bagtil ikke eller ganske lidt ind- buede. Siderandene smalt afsatte. Baghjørnerne lidt stumpvinklede eller omtrent retvinklede. Punk- turen taet. Vingedaekkernes Stribe- mellemrum med simpel, ikke kor- net, fin og taet Punktur, ofte noget rynkede. Strubens Forrand uden tandformede Fremspring. Laengde 14-16 m
RMRD1XF8–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... . 8de Orden. Maagefugle (Lariformes). Denne store Orden omfatter udelukkende Fugle tilpassede til Liv paa Havet eller store Søer og danner en velafgraenset Gruppe, der mi Ydre er tydelig karakteriseret. Vingerne er meget lange og spidse, med 11 Haandsvingfjer, hvoraf den første er ganske kort, stiv og spids, skjult ho Daek- fjerene, de øvrige meget lange, 2den stadig laengst, de øvrige jaevnt aftagende ho Laengde indefter. Af de meget kortere Armsvingfjer mangler 5te (aquinto- cubital). Halen af meget vekslende forma, per- laengede
RMPFHD0F–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... . S2. cctrc^ina/è la Fig. 52 og 53. Elater. Hannens parringsorgan. siderne kun noget kraftigere og taettere, dets hvaelving per- holdsvis svag. Ho Yingedaekkerne forreste tredjedel eller halvdel omtrent parallelsidede, stribemellemrummene forholdsvis kraftigt og taet ret punkterede. Laengde 12-15 mm. (^: Pronotum lidt smallere og lidt svagere hvaelvet, fortil lidt laengere tilsmalnet og lidt med svagere rundede sider. Se Parringsorganet fig. 52. Denne og den følgende arte karakteriserede er ved prono- spire formano og punktur, jfr. overs
RMRD4T1G–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 456 punkteret, svagt glinsende. 1. bagfodsled ikke kortere fine kloleddet 22. obscurélla. 1. gruppe. (Underslaegterne Aleochara s. str., Muls. et Rey og Heterochara Muls. et Rey). Mellembrystet uden køl hofterne mellem, mel- lembrystforlaengelsens spids enten ret allevati og moncone eller afstudset (Aleochara) eller smal og skarpt tilspidset (Heterochara).. Fig. 355. Aleochara curtula. x 9. A. curtula og A. brevipennis hører til sotto- slå "gien Aleochara, A. spissicornis til Heterochara.. Si prega di notare che queste immagini sono extracte
RMPFHFW9–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 104 Oversigt over Arterne. 1. Følehorn og Ben brungule 1. morio. Følehorn sorte eller brunsorte, Ben brunsorte eller mørkebrune 2. rhenåna. 1. A. morio Tess. Ordina eller mørkebrun, Følehorn og Ben brungule, de sidste ofte lysere fine Følehornene. Pronotum noget bredere fine langt, meget taet punkteret. Vingedaek- kernes Punktstriber ret fint punkterede, Stribemellemrum- mene fint punkterede. Laengde 6-8 mm. ^: Kroppen smallere, Pronotum lidt mindre tvaerbredt. Større Øjnene, Afstanden dem mellem kun c. ^/g (hos $ essere- tydeligt mer
RMRD1WFG–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... . Fig. 36. Coeruleus Dasytes De G. 9. Bagkropsled fra Oversiden (Bøving e Central Plaza Hotel). stadiet. 2. D. plumbeus Miill. stemmer ret nøje overens med foranstaaende Arte, uomini den er finere ho peccato Bygning. Dette praeger navnlig Cerci, der er langt finere vortede og praktisk talt glatte i deres yderste Halvdel; yderligere er 16*. Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni potrebbero non perfettamente assomigliano al
RMPFHPTN–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 8 Cardo- Lacinia-t:. de er spinkle, og Kaebepal- perne, der højst er 6-leddede, er som Regel udviklede bedre end de højst 4-leddede Laebe- palper. Ho Forkroppen indgaar der foruden de saedvanlige tre Brystled, Forbryst, Mellem- bryst og Bagbryst (pro-, meso- og Metathorax), yderligere det forreste Bagkropsled, der suo kaldes Epinotum*). Prothorax er kun lille og bestaar af pro- notum og Prosternum, det baerer det forreste Par spi- rakler; Mesothorax og Meta- torace hvert bestaar af Tergit, Epimerit, Episternit og Stev- num, uomini
RMRD1XN2–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 138 siden uden Haarbraemme langs Bagranden, Klo- leddet hos ^ (og hos den danske arte ogsaa hos ?) med kun een Klo. Per- og Mellemskinnebenene og paa Mellemfødderne Ydersiden med lange Svøm- mehaar. Hos Hannen er noget Forskinnebenene ud- videde, den nederste Endespore meget kort, Suge- skiverne tvaerovale, paa sotto- siden bagtil med taet Børste- klaedning, fortil med 4 Tvaer- raekker af Sugeskaale, langs Yderranden med en Haar taet- braemme. Store Arter.. 1. C. laterålimarginålis de Geer (Roéseli Fuessly) (Pig. 50). Sor Oversiden
RMPFHGFB–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 148 slaegten Serviformica, først og fremmest fusca, rufibarbis og picea, uomini uomo kan ogsaa traeffe Arter af andre Underslaegter f. Eks. rufa og pratensis, og ikke helt sjaeldent finder man blandt en Redes Hjaelpemyrer a eller flere Arter, hidrørende fra forskellige Slavetogter. Hjaelpemyrerne beskaeftiget er med saavel indendørs udendørs som Arbejde. Pseudogyner forekommer meget almindeligt; deres Opstaaen skyldes muligvis Tilstedevaerelsen af visse Myregaester (Lomechusa) og medfører, naar de tager Over- haand, Koloniens Uddøen.
RMRD43DA–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 79. Fig. 37. Myxas glutinosa. 2 x. seminis med lydelig Stilk. Indre Penisdel ubety- deligt laengere fine den ydre. Kaeben med svagt udviklede Sidestykker. Slaegten omfatter kun faa Arter, der findes i Europa, Øst- og asien Australien; hos os kun 1 Art. 1. INI. glutinosa (O. F. Muller). (Fig. 37). Dyret meget slimet, gul-graat eller olivengraat med sortmarmoreret Kappe og meget brede Folehorn. Saedgemmet ganske kortstilket. Skallen meget tynd, naesten glasklar, glat og skinnende, blaereagtigt oppustet, med ca. 4 hurtigt tiltagende
RMPFHF6G–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 132 dels naer scutellum, dels indenfor de noget sacchetto- udtrukne baghjørner. Benene korte. Leva Arterne ved udsvedende traesaft. Oversigt over arterne. 1. Større, 3,2-4,2 mm. Vingedaekkernes lisare tegning berører ikke sømmen 1, strigåta. Mindre, 2,5-3 mm. Vingedaekkernes som i de forreste al catalizzatore tredjedele tegnet.... 2. imperiålis. 1. C. strigåta Tess. (Fig. 44). Brmisort eller brun, pro- notums yderrande, vingedaekkernes sider og følehorn og ben rustrøde, vingedaekkerne hvert med en uregelmaessig, sotto- tiden i 3 småpletter opløs
RMRD4TT2–. Danmarks fauna; illustrerede haandbÃ'ger su den danske dyreverden... 52 hjÃ'rner. Vingedækkerne normale. Benene lange og slanke. 1. L. vesicatoria L. (Fig. 20). MetalgrÃ'n, undertiden med Skà gyldent¦r, FÃ'lehornene, undtagen de inderste Led, sorte. Hovedet lidt bredere fine Pronotum, bredest bagtil. Pronotum tilsmalnet bagud. Vingedækkerne fint rynkede, hvert med 3 svage Længde- ribber. Længde 12â21 mm. (^: FÃ'lehornene meget læn- gere fine (hos $ c. asa lange som) Pronotums dobbelte Bredde. ForfÃ'ddernes 1. Led og Forskinnebenenes Ende- spora stærkt udvidede. Mel- lem- og BagfÃ'ddern
RMPFGPDK–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... XV, p. 258-265 70. Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni potrebbero non perfettamente assomigliano al lavoro originale. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMRD1X7E–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 173 (Haliaétus albicilla) HanogHun ligner hverandre ho Fjerdragten. Hoved og Hals flødefarvede med enkelte indblandede catalizzatore gulbrune Fjer. Ryggen gulbrun med rødligt Skaer, Skulder- fjerene lysebrune med flødehvide Rande og Spidser, de. Fig. 39. Voksen Havørn. (Efter Schiøler). laengste mera graabrune. Vingedaekfjerene Skulder som- fjerene, flere af Fjerene cane naesten hvide. Overhaledaek- fjerene brune, de midterste hvide med brune Spidser. Brystet catalizzatore gulbrunt, med rogna sarcoptica indblandede flødefarvede Fjer. Bugen lysebrun ligesom B
RMPFHKYA–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... . II. Underorden Blødfinnefisk (Malacopterygii) *). Oltre- og Mellemkaebebenene er ikke sammen- voksede (hos Makrelgedderne er cane de mer eller mindre sammenvoksede). Er Gaellerne kamformede. Alle Straaler ho Ryg- og Gatfinne er bløde led og- dede (hos Langhalerne er der cane Pigstraaler specifiche diun ho Ryg- og Gatfinne, medens Aalekvabben har suinicoltura straaler laengere tilbage i Rygfinnen, og hos Karpe- slaegten er der benhaarde, pigstraalelignende Blød- straaler specifiche diun ho Ryg- og Gatfinne). Per Bugfinnernes Faeste dà ingen fast Regel; Bugf
RMRD3P9M–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 37 det Forhold interessante, a Hunnen laegger sine AEg i en Rede som den har dannet af egne sinusoidale Haar Børster og. Pselaphognatherne er de mindste Diplopoder; deres Laengde er saedvanligvis kun faa mm. De hidtil beskrevne 33 Arter af Pselaphognatha er alle Repraesentanter per den stessa Familie, Polyxenidae, der herefter ikke behøver a karakteriseres naermere. 1. Fam. Polyxenidae. Med Underklassens Karakterer. - Af denne famiglie 10 Slaegter findes kun een repraesenteret i Danmark. 1. Polyxenus Latreille. Hovedet temmelig stort, br
RMPFHPAC–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 95 Pandelisterne korte. Mundskjoldet er stort, det er staerkt ret hvael- vet fra per til borsa. De ret store Øjne sidder ganske lidt specifiche diun Hove- dets Midte; Oceller mangler normalt Arbejderen hos. Følehornene er 11-leddede; 1. Er Svøbeled langstrakt, de 6 efterfølgende staerkt tvaerbrede; de 3 Led yderste er større og danner en tydelig Kølle, der er godt og vel halvt asa lang som hele Svøben. Kindbakkérne er 5-tandede. Kaebepalperne er 4-leddede, Laebepalperne 3-leddede.. Fig. 57. Fig. 56. Formicoxenus nitidulus. Fig. 55. Hoved af
RMRD44KX–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... . Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni potrebbero non perfettamente assomigliano al lavoro originale. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMPFHFKG–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 198. Méloé-Larver, affitto habituelt minder den meget om en lille Rovbillelarve. Hovedet er svagt tvaerbredt med tydelige Suturer og med velafsat Overlaebe; ogsaa Epistoma kan er- kendes, uomini hvis det er afgraenset fra Frontale ved en Søm, Asa er denne i hvert Fald meget svag og utydelig. Bestaar Øjnene af en enkelt ret stor Ocel med veludviklet Linse paa hver lato af Hovedet. Paa Følehornene er de a Led inderste korte, og navnlig 2. Led forholdsvis er tykt, derimod er det børstebaerende Endeled forholdsvis meget langt og slankt
RMRD3NYJ–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... deres); midtpaa er den lasciate nedtrykt, bagtil derimod med cylindrisk Tvaersnit. Paa Oversiden findes store, mørke, velkitiniserede Rygskjolde, hvis Marmorering eller Teg- ning svarer til Muskelfaester paa Kuticulaens Inderside. Pieurer og sotto er bløde og catalizzatore, hvidligt farvede. Er cane de 2 sidste Bagkropsled almindeligvis kraftigt kitiniserede ogsaa Undersiden paa, idet der findes en sammenhaengende Kitinring rundt om hvert af disse 2 Led (uden Sondring ho Tergit, Pleur og Sternit). Hbs Dyti-. Si prega di notare che queste immagini
RMPFGN6W–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... . 121. atomaria 122. intermedia 123. silvatica. Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni potrebbero non perfettamente assomigliano al lavoro originale. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMRD1YNF–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 108 blaat, viola eller grønt til kobber- eller messingfarvet, Følehornene sorte, med metallisk Rodled. Pronotum oltre dobbelt asa bredt som langt, bredest ved eller lidt specifiche diun Roden, fremefter tydeligt tilsmalnet. Siderne temmelig svagt rundede, Punkturen ret taet og fin. Sidepartiet svagt satellite AFSAT ved grovere Punkter, der kun bagtil staar i et gan- ske svagt fordybet Indtryk. Vingedaek- kerne taet og ret kraftigt, uregelmaes- punkterede sigt, med enkelte iblan- dede meget Punkter fine. Laengde 4,5-6 mm. Almindelig Perikon paa (Hy
RMPFHDXP–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 164 Følehornene kraftige eller temmelig kraftige, tydeligt udvidede mod spidsen, de ydre tyde led- ligt tvaerbrede. 4. frie rygled ret staerkt tvaerfuret ved roden. Mellemskinnebenenes midterbørste (undtagen hos 9. gyllenhali) yderst fin, ikke så lang skinnebensbredden som. Hos 9. gyllenhali er flere af gruppekarakte- rerne mindre staerkt udpraegede, og arten danner en overgang til 6. gruppe.. Fig. 128. Atheta terminalis $. x 20. 5. A. terminålis Grav. (Sensu Brundin) (fig. 128). Ken- delig ved gruppekaraktererne, størrelsen, ø
RMRD1XRF–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 85 forreste Par Gonopoder, - Midterbladet forsynet er med Taender Indersiden paa. De bageste Gonopoder er om af- Trento stessa Laengde som de forreste; Fig. 57 viser iøvrigt Forskellighederne fra forrige arti. Ogsaa med Hensyn til Vulverne findes en Forskel fra foregaaende arte (Fig. 57) idet de hos C. brit. har flere, kraftigere og laengere Børster fine hos C. fris., hvis Oper- culum ydermere er trukket ud i en skaev, uregelmaessig Spids. Denne arte er la sua fra Landet kun kendt fra Køben- havn, hvor den er targetzone ho Anlaeg og Gartneri
RMPFHD1J–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 93 Hunosøgård (i antal på Cirsium arvense og Arctium, uomini ikke på Urtica, der voksede stessa sted, ^^"^^Z,), Vejlø, Vinters- bølle skov (på Petasites), Borreby, København. Oftest på tidsler, uomini også på Lappa og Petasites; angives endvidere a livello på Centaurea scabiosa og Urtica. Juni-juli. Ho udlandet har den undertiden gjort skade på roer (sammen med cloro- phanus viridis), crisantemo-kuliurer og bønner. Larven rodgnaver er. 2. Chlorophanus germe. Bagskinnebenenes spids normale. Per- og mellem- skinnebenenes spids
RMRD4RN0–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 48 11. A. graminicola Hendel. Pande og kinder traeder ikke frem specifiche diun øjnene, impostare i profil. 2 ors + 2 ori. 3. antenneled er stort ret, udadtil udvidet bredt og skråt afskåret. - Hele dyret sorta, pandestribe mat. Brystets overside, scutellum og bagkrop glinsende sorte. Yingeskael hvide med hvide hår. 2^/^ mm. Larven ho gangminer på Tagrør {Phragmites communis). Ho Forpupning minen. Hidtil kun fra Københavns omegn. 12. A. igniceps Hendel (Fig. 47-48 OG 57). Pande og kinder traeder ikke frem specifiche diun øjnene. 2 ors + 2 ori. 3. antenne
RMPFH04C–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... scuto9tium Mttonotum Z^'SvingkottQ Coxa 1 ^^'Bagstigm9 Scufet (um SCUtQll nofu>. Fig. 5. A. Brystet impostare fra siden hos Calliphoridae, B. Udformningen af postscutellum Tachinidae hos. (Oldroyd). Brystet. Brystet (torace) er sammensat af 3 led, svarende til de benpar 3. Som følge af, a forvingerne er kraftigt udviklede på bagvingernes (= svingkøllernes) bekost- ning, er 2. brystleds øvre plade eller tergit (mesonotum) meget stor og praktisk optager targetzone hele brystets overside. Er Mesonotum mera eller mindre tydeligt opdel
RMRD1WE1–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 226 Oversigt over Arterne. 1. Vingedaekkernes 3. Stribemellemrum med 2 belle, ofte meget utydelige, indstukne Punkter 1. truncatéll noi. Vingedaekkernes 3.Stribemellemrum med 2 store, flade Gruber 2. foveåtus. 1. M. truncatéll noi L. sorta, Oversiden med yderst svagt Metalskaer, Følehornenes 1. Led lidt oftest lysere. Benene lysere eller mørkere brune, med mørkere Laar. Hovedet ca. asa bredt som Pronotum, dette bredest naer Forranden, bagud staerkt tilsmalnet. Vingedaekkerne med yderst svage Punktstriber. Laengde 3 mm. Almindelig, ba
RMPFHDK1–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 277 pronotum. Bagkroppen temmelig kraftigt, fortil ret, taet på 4. frie rygled mindre, taet på 5. led meget spredt punkteret. Laengde 4-5 mm. (J: 5. frie rygled midt specifiche diun bagranden med en lille, knude vuoto, 6. led bagrand med 4 Korte, butte taender, af hvilke. Fig. 254. Atheta brunnea <J. x 13. de 2 midterste undertiden er utydelige eller forsvundne. 6. bugleds bagrand jaevnt rundet (hos $ af studset eller endog yderst svagt indbuet i midten). Jfr. endvidere om følehornene overfor. Almindelig Temmelig (J, 0, B), cane vistn
RMRD4X2Y–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... (Sterna dougallii) 86 4. Dougall's terne (Stérna dougallii Montagu). Svensk: Dougalls tårna. Tysk: Paradiesseeschwalbe. Engelsk: Roseate Tern. Han og Hun ho Sommerdragt ligner meget Fjord- ternen, uomini skelnes ved følgende: Ryggen, Skulderfjerene og Vingedaekfjerene er meget lysere graa, Baghalsen hvid. Fig. 18. Dougall's terne. (Efter Forbes i British uccelli). med graat Anstrøg; Overgumpen ikke hvid, uomini graalig- hvid. Hele Fuglens renhvid inferiore, paa Forhals og Bryst med rosenrødt Anstrøg. Haandsvingfjerene som Fjordt hos
RMPFHDPH–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... . 68. ^i Iva ti CCI 69. f>c^rva. Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni potrebbero non perfettamente assomigliano al lavoro originale. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMRD41T2–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 12. Ludius. 13. Ischnodes. 14. Agriotes aterrimus.. 15. Melanotus rufipes.. Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni potrebbero non perfettamente assomigliano al lavoro originale. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMPFHE37–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... . Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni potrebbero non perfettamente assomigliano al lavoro originale. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMRD43BP–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... i>. Dubescens o. badius. d. 5ubfumatu3 e. 5canicu3 /^ saginatus. Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni potrebbero non perfettamente assomigliano al lavoro originale. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMPFHTNX–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 104 Gatfinnen. Er Skaellene forholdsvis temmelig store og er paa Øjensiden fint tandede ho Kanten, medens de paa Blindsiden glatrandede er. Gatpig og Forgatpigge mangler. Foruden nedenstaaende arte kendes en fra Atlanter- havet og Middelhavet. 1. Glashvarre (Zeugopterus megåstoma Donovan). (F. A. Smitt: Lepidorhombus zaffata; Chiavetta: Lepidorhombus zaffata-jagonis; Kyle: Lepidorhombus megåstoma). Munden er stor. Underkaeben er oltre halvt asa lang Hovedet som. Rygfinnen begynder omtrent midt mellem. Fig. 52. Glashvarre. (Efter F. A.
RMRD41RW–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 15. Melanotus rufipes.. 16. Adrastus.. Si prega di notare che queste immagini vengono estratte dalla pagina sottoposta a scansione di immagini che possono essere state migliorate digitalmente per la leggibilità - Colorazione e aspetto di queste illustrazioni potrebbero non perfettamente assomigliano al lavoro originale. Dansk naturhistorisk forening. København, G. E. C. Gad
RMPFHFKC–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 12 og ved rhytmiske Sammentraekninger ho Saedlederen pumpes Saeden ind mi Hunnens venstre Kønsaabning; derefter foregaar det stessa til den anden lato. Hannens Kønsaabninger sidder bagtil paa 7. Kropled naer Midtlinien, og de munder ganske. Fig. 1. Albifrons Jaera. 1: 7. Kropben af Carpushan; 2: stessa af Ischiumhan; 3: Hannens opercolo (Parringsorgan) og Hunnens 5. Kropled sotto Parringen (op: opercolo; od: ovidotto. AEgleder; ov: ovarie, AEggestok; RS: receptaculum seminis. Saedgemme); 4: Hannens opercolo; 5: Bagenden af Individ ho
RMRD0YEM–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 117 Af denne arte hidtil er kun ét Ekspl. targetzone ho danske Farvande, nemlig N.V. f. Hirtshals, 420-660 m. Der kan. Fig. 46. Ophiactis abyssicola (M. La Sars). 1. Oversiden, 2. Mundsiden. Vi. dog ikke vaere Tvivl om, a den vil findes udbredt paa passende Lokaliteter (vistnok helst Koralbund paa) ho Skagerrak. Arten er udbredt iøvigt fra Vestfinmarken til Azorerne og S. Afrika; forekommer ogsaa ved Grønland. Udbredel- sen mi Dybde er ca. 150-1800 m. 2. Ophiactis Bålli (Thompson) (Fig. 47). Skiven beklaedt med Skael fine; Primaerpladerne
RMPFHM3P–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger su den danske dyreverden... 43 Le sue langstrakte, tenformede Legemer, eet hver paa lato af Halen. Staerkere Langt er de udviklet hos den uden- landske Rokkeslaegt siluro (elektriske Rokker), hvor .^?^'^',. Fig. 22. Rygfinne af en Sildehaj. Nederst Rygraden, fra Naerhed hvis der straekker sig Bruske langt ud ho Finnen; udenfor Bruskene Hornstraalerne ses. (Efter F. A. Smitt). de ligger i Hovedet. De elektriske Rokker kan dare en kraftig Udladning og derfor frygtes af Fiskerne; derimod synes vore Rokkers elektriske Udladninger a vaere per svage til a maerk